Tæpper eller tæppefliser

Nu skal du høre en historie fra, dengang jeg var ung. Jeg var ansat som medhjælper i et stort firma, hvor alle var klar over, hvem der var chefen, hvem der var favoritten, hvem der var den dovne og den slags. Der var blandt personalet en meget klar fornemmelse for hierarki. Det var sådan set ikke en særlig rar arbejdsplads. Det var et sted, hvor man mødte ind til tiden, udførte det, man var ansat, sagde ”De” til hinanden, og helst også arbejdede lidt over, så ingen kunne sige noget, hvis man havde brugt lidt for lang tid på at holde frokostpause. Der var dog en ting, som alle var enige om: Kontorets gulve var ualmindelige.

Tæpper

Det var nemlig slet ikke almindeligt dengang, at man havde tæpper på gulvene. Hvis man var lidt heldig, så var der måske linoleumsgulve. Men tæpper? Nej, slet ikke. Det lyder måske helt forkert i dine ører, men sådan var det dengang. Så når jeg fortalte mine venner om, at jeg havde fået arbejde i det firma, behøvede jeg slet ikke at forklare om det. Alle kendte til, at der var tæpper på gulvene i huset, vi havde kontor i. Der var mange af mine kammerater, der spurgte mig, om jeg skulle gå på strømpesokker på mit nye arbejde. Jeg fortalte dem, at det skulle jeg ikke. Men jeg havde faktisk et par kollegaer, der gik i hjemmesko. De ville ikke slide på tæpperne. Måske af frygt for at få ballade med chefen, som var ret hysterisk omkring, hvad andre mennesker tænkte om ham og hans virksomhed.

Tæppefliser

Det er mange år siden nu, og jeg har siden opbygget mit eget firma inden for samme branche. Firmaet, jeg startede hos, eksisterer ikke længere. Det gik konkurs for måske 25 år siden. Men jeg har for nylig set, at bygningen, som firmaets kontorer lå i, er til salg.
Og jeg er meget fristet. Lokalerne ligger jo meget mere centralt end dem, jeg lejer mig ind i nu. Det er fristende at købe bygningen. Jeg har faktisk været henne for at se på bygningen igen. Og jeg må sige, at lokalerne er meget flotte. Der er lys. Værelserne er store. Og lokationen er perfekt for min virksomhed. Men der vil være meget, der skal renoveres. Toiletterne skal fuldstændigt laves om. Der skal hulmursisoleres. Der skal males. Der skal lægges nye gulve. Og jeg er sikker på, at det skal være tæppefliser, jeg vil lægge, hvis jeg køber bygningen.

Mange farver

Man kan jo få tæppefliser i mange forskellige farvenuancer. Og det skal jeg have ind. Flere farver. Det skal ikke være de der grå tæpper, som vi havde, dengang jeg startede min karriere. Nej, jeg vil gerne have, at mine ansatte har en rar og moderne fornemmelse, når de er på arbejde. Måske skal jeg sørge for, at nogle af rummene bliver slået sammen, så der bliver mere plads til arkivering. Det har vi virkeligt brug for. Nu, hvor vi udvider – både ind til nye områder inden for min branche og med nyt personale.