Et dødsbo er alt, en person efterlader sig ved sin død: værdier, ejendele og gæld. Spørgsmålet, der kommer først, er næsten altid det samme: Må vi tømme boligen? Svaret afhænger af to ting, som mange guider blander sammen. Hvor langt er boet nået? Og hvad er det helt præcist, du vil røre ved?
Tre faser, tre sæt regler
Ét spørgsmål, tre svar. Om du må røre ved en ting i boet, afhænger af, hvor boet er nået i skifteforløbet.
Før skifteretten har udleveret boet
I tiden efter dødsfaldet er boet ikke arvingernes endnu. Retten i Lyngby skriver på Domstol.dk, at enhver, der er i besiddelse af afdødes aktiver, har pligt til at opbevare dem betryggende, jf. dødsboskiftelovens § 8. Arvingerne må ikke dele afdødes penge, indbo eller andet. De må heller ikke gå ind i boligen, medmindre de bor der, eller skifteretten undtagelsesvist har givet tilladelse. Det kræver som minimum, at arvingerne er enige. Fjernes der genstande uden samtykke, kan forholdet politianmeldes.
Boede afdøde på plejehjem, kan plejehjemmet kontaktes om en aftale, hvor boligen tømmes, og indboet stilles i et aflåst rum. Regninger skal arvingerne ikke betale.
Skifteretten skriver til den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen, typisk den, der har bestilt begravelsen, og holder et telefonmøde om, hvordan boet kan behandles. Er arvingerne uenige, eller er gælden uoverskuelig, kan boet blive behandlet af en bobestyrer udpeget af skifteretten – læs mere her. Hos Håkonsson Advokater i Horsens hjælper advokaterne med dødsbobehandling – klik her, og det kan gøre en forskel at have dem med fra det første telefonmøde.
Efter skifteretsattesten
Når skifteretten udleverer boet til privat skifte, udsteder den en skifteretsattest, der viser, hvem der må handle på boets vegne. Nu skifter reglerne. Dødsboskiftelovens § 27 siger, at arvingerne hæfter personligt og solidarisk for gælden, hvis de helt eller delvis har delt boets aktiver, bortset fra deling af sædvanligt indbo og personlige effekter, eller hvis de har brugt alle boets midler til at dække gæld uden at opfylde eller sikre andre krav i boet.
Oversat: Du kan tømme boligen og fordele almindeligt indbo uden at udløse hæftelsen. Ældre Sagen skriver det samme. Efter udleveringen må arvingerne opsige lejemål, tømme boligen og fordele almindeligt indbo.
Så kommer men’et. Der står “helt eller delvis” i loven. En aconto-udbetaling af arv til kun én arving kan derfor være nok til at sætte hæftelsen i gang. Og hæftelsen er solidarisk. Danmarks Domstole forklarer, at det som udgangspunkt betyder, at alle arvinger skal tilbagelevere det, de har modtaget, før udbakningsreglen kan bruges.
Var afdøde gift, kan en ægtepagt om særeje – læs mere her ændre regnestykket, før arven overhovedet deles.
| Hvad rører du ved? | Før skifteretten har udleveret boet | Efter udlevering til privat skifte |
|---|---|---|
| Sædvanligt indbo og personlige effekter | Skal opbevares. Må ikke deles eller fjernes | Må ryddes og fordeles uden at udløse hæftelsen |
| Penge, værdipapirer og andre aktiver | Må ikke deles eller hæves | Deling kan udløse solidarisk hæftelse |
| Boligen | Adgang kræver, at du bor der, eller at skifteretten har givet tilladelse | Kan tømmes, og lejemål kan opsiges |
| Kunst, smykker og samlinger | Må ikke røres | Er du i tvivl om, hvorvidt det er sædvanligt indbo, så vent og få det afklaret |
Udbakning: nødbremsen
Viser boet sig at være insolvent, kan det overgå til en bobestyrer efter § 30, og en arving hæfter da ikke for afdødes forpligtelser, hvis arvingen opfylder sine egne. Reglen kaldes udbakning. I princippet kan den bruges frem til 15 måneder efter dødsfaldet. Men den bør bruges kort tid efter, at det er konstateret, at gælden overstiger værdierne. Nødbremser virker bedst, når man trækker i dem i tide.
Når andre overtager opgaven
Ikke alle skal selv rydde boet. Skifteretten kan lægge opgaven hos en bobestyrer, eller boet kan være så lille, at det afsluttes som boudlæg.
Bobestyrerbo
Ved bobestyrerbehandling er det bobestyreren, der rydder og afvikler boet, sælger ejendele, betaler gæld og fordeler resten. Arvingerne kan klage over bobestyrerens beslutninger, men behøver ikke selv tage sig af tømningen. For mange familier er det den store lettelse: Ansvaret for de mange praktiske beslutninger ligger ét sted.
Boudlæg
Er boet meget lille, kan skifteretten vælge et boudlæg. For dødsfald i 2026 er grænsen 55.000 kr. efter fradrag af rimelige udgifter til begravelse og pantsikret gæld. For dødsfald i 2025 var den 52.000 kr. Det er dødsåret, der bestemmer, hvilken grænse der gælder.
Den, der får boet udlagt, hæfter ikke for afdødes gæld, oplyser Danmarks Domstole. Men skifteretten kan kræve, at boligen ryddes, og udgifterne til begravelsen skal betales. Ældre Sagen skriver, at man ikke hæfter for istandsættelse eller manglende husleje.
Fejl, der koster
Nogle af de dyreste fejl ligner praktiske løsninger. Her er to, der er lette at begå i sorgens travlhed.
Rydningsfirmaet og opkøberen
Et rydningsfirma kan tage det praktiske arbejde, men firmaet får ikke flere rettigheder end den, der giver opgaven. Har arvingerne ikke ret til at røre ved noget endnu, har firmaet det heller ikke.
Det samme gælder opkøbere, der tilbyder at købe boets ting. Før skifteretten har udleveret boet, må intet sælges. Efter udleveringen er et salg ikke i sig selv en deling. Men fordeler arvingerne provenuet, inden gælden er dækket eller sikret, er hæftelsen i spil.
Papirerne og fotografierne
Kasser aldrig papirer, før der er skabt overblik. Kontoudtog, lånedokumenter og forsikringspapirer kan blive afgørende for skifteretten, banken og boopgørelsen. Tag billeder af boligen og indboet, før noget flyttes, og lås døren.
Et dødsbo ligner et hjem. Juridisk er det et regnskab, der endnu ikke er gjort op. Hvem i familien har overblikket over, hvad der står på regnskabets anden side?