Lækkert bestik

For et par uger siden flyttede jeg ind i min nye lejlighed. Jeg har brugt meget lang tid på at finde den. I de sidste mange måneder har jeg boet hos min kæreste, imens jeg ledte efter det rigtige sted. Det er sådan set gået rigtigt fint med at bo sammen, men han har altså dårligt plads til sig selv. Så mine ting har stået opmagasineret i de måneder, jeg har boet hos ham. Nu har jeg så fundet det rigtige sted. Købsaftalen blev skrevet under. Og jeg flyttede ind her til første marts. Dejligt. Min kæreste hjalp mig, og han er rigtig glad på mine vegne. Og sine egne. Jeg tror, at han glæder sig til, at der kommer lidt afstand imellem os. Vi er ikke helt klar til at flytte sammen permanent endnu.

Masser at gøre

Jeg har haft travlt med at få malet, og få pakket ud. Men jeg har stadigvæk en del flyttekasser stående, som jeg ikke har fået pakket ud endnu. De står inde i det værelse, som skal blive mit arbejdsrum. Jeg er jo selvstændig og arbejder hjemmefra. Derfor har jeg brug for et arbejdsrum. Og det skal jeg have ordnet her i weekenden.

Derfor har jeg været i gang lige siden kl. 6 i morges. Jeg har pakket kasser ud. Jeg har fundet noget af mit sommertøj. Det er røget i vaskemaskinen og hænger nu til tørre. Jeg har også fundet en kasse med nogle af de referencebøger, jeg bruger i mit arbejde. De er blevet sat op på en hylde, men skal flyttes på et senere tidspunkt, når jeg får købt den reol, jeg ved være perfekt i mit kontor.

Spisebestikket

Og så har jeg fundet mit bestik. Det har været lidt af en pine at spise af plastikbestik i de sidste næsten 14 dage, fordi jeg ikke kunne finde bestikket. Nu har jeg fundet det, og jeg har fået det vasket godt og grundigt. Det er blevet lagt på plads i skuffen ude i køkkenet. Sammen med bestikket fandt jeg også nogle af mine glas. Et sørgeligt syn. Jeg har åbenbart ikke fået dem pakket godt nok. Halvdelen af dem var knuste. Jeg havde jo ikke helt tænkt på, at flyttekasser kan få en lidt hårdhændet behandling. Så ja, jeg skal til at lede efter flere glas. Der var faktisk kun et enkelt vinglas, der overlevede flytningen! Det går jo ikke at drikke mælk af et vinglas vel? Det vil virke lidt krukket, synes jeg. Omvendt vil det da være skønt at kunne dække et hyggeligt bord til en romantisk middag for min kæreste en gang i næste uge.

Ud at se på isenkram

Derfor skal jeg bruge min eftermiddag på at kigge på isenkram. Jeg vil gerne have nogle pæne glas, og jeg har faktisk også brug for nogle nye tallerkener. Det behøver ikke at være dyre glas eller et fuldt stel. Jeg behøver ikke snapseglas eller ølglas. Bare vand- og vinglas. Bare nogle enkelte og flotte. Nogle få dybe og flade tallerkener og nogle glas, der kan bruges til hverdag og romantiske aftener.