Justmore dur

Ingen kan trylle. Slet ikke jeg. Nogen kan måske få det til at se ud, som om de tryller. Og det er fint. Men jeg ville bare ønske, at jeg kunne trylle. Fordi? Jo, fordi jeg har brug for at rydde op på mit kontor. Det er en rodebunke uden lige.
På mit skrivebord er der stabler af papir, der bare ligger og samler støv. Puden på min kontorstol købt på tilbud er flad og skal bankes op. Den trænger til frisk luft. Og min regnemaskine er væk. Jeg kan bare ikke finde den. Og den er altså helt instrumentel i mit daglige arbejde. Uden den går det bare ikke.

Dit kontor?

Jeg ved ikke, hvordan dit kontor ser ud. Men jeg kan sige dig så meget, at mit kontor ikke ligner det sympatiske kontor, jeg troede, det er. Jeg bryder mig ikke om at sidde ved min desktop. Og jeg ved, at det skyldes roderiet. Jeg indrømmer, at jeg selv er herre over, hvordan mit kontor skal se ud. Jeg har bare den her tendens til at rode – alt for meget. Det sjove er, at jeg ved som regel lige præcist, hvor alle ting er. (På nær regnemaskinen!) Måske jeg lige forbi Justmore og købe en ekstra?

Kollegial beundring

Det er noget, der vækker mine kollegaers beundring. De undrer sig virkeligt over, at jeg altid lige kan finde det dokument, som jeg har brug for. Men det kan jeg altså. Og det er måske grunden til, at jeg ikke rydder op efter endt arbejdsdag. Jeg kan nemlig huske alt. Jeg har sådan en fotografisk hukommelse. Jeg ved, lige præcist hvad jeg leder efter, når jeg leder. Og jeg ved, hvor jeg skal lede.

Omvendt: Jeg vil næsten påstå, at hvis der kom en god fe og tryllede ved mit kontor, så det kunne se ordentligt ud, så ville jeg være fortabt. Jeg ville ikke ane, hvor jeg skal finde tingene.

Styr på sagerne

Jeg har nemlig prøvet at lege god fe et par gange. Og jeg har virkeligt gjort mig umage: Jeg har ordnet papirbunkerne efter sagsemner og lagt dem i skuffer. Jeg har flyttet rundt på blyantsholderen, dokumentbakken og naturligvis regnemaskinen. Det hele har bare resulteret i, at jeg bliver forvirret og ikke kan få noget fra hånden. Så den der med at rydde op på mit kontor er ikke lige noget for mig. Nej. Så må kollegaerne hellere finde sig i, at jeg roder. Jeg larmer jo ikke. Jeg forstyrrer dem ikke. Det er måske ikke det kønneste syn at se på, når de møder om morgenen. Men så må de lukke øjnene, mens de går forbi mit kontor.

Det er ikke så mange skridt, de skal gå i blinde. Så det må de altså finde sig i. Og det er mit privilegie, fordi jeg er afdelingschef, at de tør kommentere på mit kontors udseende. – Ja, jeg ved da godt, at de kommenterer på det, når de ikke er i nærheden. Men jeg er ligeglad. Det handler om, at vi skal være effektive. Og det er vi. Jeg får jo sparket kollegaerne godt i gang hver morgen.