Godt mellemjob

Her i slutningen af juni blev min datter student. Til min store glæde. Hendes far er så stolt af hende. Hun er den første i vores familie, som får en studentereksamen. Hun har bevist, at vi er i stand til at opnå, hvad vi vil, så længe vi bare arbejder hårdt for det. Og får gunstige betingelser at gøre det på. Hun har knoklet og læst og øvet sig og været meget flittig. Så da de unge studenter kom på besøg på den der runde, de tager i ladvogn, var det med stolthed, at jeg bød dem på et godt, gammeldags pølsebord. Med øl til. Og det blev der taget urimeligt godt imod. Dejligt.

Telefonpasning?

Derfor gør det lidt ondt på mig at høre, at min datter har fået et sommerjob, hvor hun skal lave telefonpasning for mange firmaer her i byen. Hun siger selv, at det er sjovt, og at det kun er midlertidigt. Hun vil gerne ud og rejse rundt i verden. Hun har en idé om, at hun vil til Australien sammen med en klassekammerat. Derfor vil hun spare penge sammen. Forstået. Men burde hun ikke tænke på sin fremtid. Nu har hun kæmpet i flere år for at få sin studentereksamen. Og med gode karakterer. Skulle hun så ikke fortsætte og gå direkte på universitetet?

Det er dyrt at være studerende

Jeg mener, det er jo også dyrt at være studerende. Bøger, husleje, transport, socialt liv og den slags koster jo. Og kan et job som telefonpasser betale for det? Og vil det give hende tid til at tænke sig om? Hun er jo ikke helt afklaret om, hvad hun vil vælge at studere. Hun har talt om, at hun vil på Copenhagen Business School og læse noget med internationale studier og iværksætteri. Hun har også snakket om, at hun vil læse medicin. Jeg ville da være stolt over at kunne sige, at min datter er læge en dag. Det er i øvrigt her, hun skal arbejde: https://www.topcall.dk/ og ved eftertanke er det jo faktisk godt, at hun tager det mellemjob.