En sag om injurier

Der er nu gået 4 måneder, og min veninde har stadig ikke svaret på mine spørgsmål. Jeg har lavet et spørgeskema, som indgår i min specialeafhandling. Og jeg er ved at teste det. Det er ikke bindende, og det forpligter ingen til noget som helst. Men min venindes radiotavshed bekymrer mig. Hvorfor har hun ikke svaret på mine mails? Eller på mine posts på de sociale medier? Hun kunne da bare give en thumbs up eller en thumps down. Men der er ikke sket noget. Jeg forsøger at undskylde hende med, at vi har travlt med eksamen og den slags. Alligevel. Det går mig på. Meget.

Ungdomskriminalitetsnævnet

Jeg ved, at i hendes fortid har hun haft problemer med ungdomskriminalitetsnævnet. Hun var på vej ud i noget skidt med stofmisbrug og den slags. Heldigvis fik politiet fat i hende. Og de fik hende på en klinik for unge stofmisbrugere, så hun kunne blive afvænnet, og finde sig et job.

Jeg kan huske, da jeg så hende for godt et års tid siden. Hun så ældre ud. Ja, det gør vi vel begge to. Der er jo gået et par årtier, siden vi begge to var vilde, og hun blev snuppet af politiet. Men hun så godt ud. Glad. Udhvilet. I form. Hvad kan jeg sige. Hun så rent ud sagt dejlig ud. Parat til at være i verden og møde den med åbent sind.

Er jeg mon blokeret?

Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor hun ikke svarer på de beskeder, jeg lægger til hende. Enten via Messenger, Instagram eller direkte på hendes mail. Intet svar. Måske har hun bare blokeret mig fra sine kommunikationskanaler. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg ikke føler mig helt tryg ved situationen. Hun plejer at skrive tilbage. Hvis hun ikke kan svare fyldestgørende på mit spørgsmål her og nu, så får jeg altid at vide, at hun vil gøre det i den nærmeste fremtid.

Involveret i en injuriesag

Men denne sidste gang, hvor jeg skrev til hende, har der bare ikke været respons. Jeg ved, at hun har været involveret i noget med injurier og en injuriesag, men tænker, at det ikke er grunden til, at hun ikke svarer. Der må være en anden grund. Måske bare det, at hun ikke vil have noget med mig at gøre mere.

Jeg ville ønske, at de sociale medier havde sådan en ’ekstra alert’ knap, som man kunne bruge, når man sender beskeder. Jeg ville bruge den, når jeg sender hende et spørgsmål om, hvordan hun har det. Og jeg ville bruge den, hvis jeg ved, at der er noget galt med mig. Måske vil hun komme og hjælpe mig. Måske vil hun nøjes med at advare mine forældre, søskende eller andre venner. Det håber jeg, at hun vil gøre. Og jeg håber, at hun vil tage, imod at jeg vil gøre det samme for hende.

Nej, det er ikke nemt altid at være den store, gode søster i familien. De små søstre er meget forkælede. Og jeg er selv skyld i det. Men sommetider ville jeg ønske, at jeg også bliver forkælet af mine forældre.