Varmepumpe i kælderen

luft til luft varmepumpe

Mange danskere døjer med fugtige kældre. I længden kan dette blive et stort problem for husets beboere idet der både kan udvikle sig svamp og usunde bakterier i det fugtige miljø. Især husets yngre beboere er udsat for helbredsgener på grund af svampesporer, der nemt kan brede sig til resten af huset.

Den store udfordring, når man ejer en kælder, er at få den ordentligt opvarmet og samtidig få en ordentlig luftcirkulation, hvilket kan være en stor udfordring. Det er især svært, hvis man har en ældre kælder, da disse ofte er dårlig isolerede, hvilket gør det nemt for fugten at trænge ind.

Luft til luft varmepumpe

Heldigvis er der en løsning – en luft til luft varmepumpe kan nemt opvarme en kælder. Varmepumpen bliver installeret på en af husets ydervægge, hvorfra den blæser opvarmet luft ind i rummet. Dette kan den gøre døgnet rundt uden at bruge specielt meget strøm. Dermed er det en billig opvarmningskilde i forhold til mange af de alternativer, der er på markedet i dag.

Den store fordel ved at vælge en luft til luft varmepumpe i stedet for en radiator er, at den varme, der kommer fra en radiator er stillestående. Dette vil sige, at der ikke bliver nogen cirkulation af varmen – tvært imod risikere du bare at skabe et fugtigt og varmt miljø, hvilket bare giver endnu bedre grobund for svamp.

En luft til luft varmepumpe på tilbud opvarmer ved at sende luft ind i rummet. På den måde er luften i konstant cirkulation, hvilket betyder, at I ikke vil opleve fugtige hjørner og kroge i huset. Luft cirkulationen vil samtidig også betyde, at der bliver et generelt bedre indeklima i kælderen.

En varmepumpe er især oplagt i de huse, der har en mindre kælder på for eksempel 50 kvadratmeter. Dette areal vil en varmepumpe kunne opvarme uden problemer – inklusiv om vinteren, når vejret både er fugtigt og koldt.

Hvis der er tale om større arealer, der skal opvarmes, så er det muligt, at du skal have fat i en af de mere kraftige varmepumper. Heldigvis er udvalget i dag så stort, at du med garanti også kan finde en varmepumpe, der passer til dine behov.