Kom nemmere rundt med en rollator

Indendørs eller udendørs rollator

Er du ved at blive gangbesværet, så kan det være en rigtig god ide at anskaffe sig en rollator. Rigtig mange ældre mennesker får før eller siden en rollator, som i den grad kan gøre dagligdagen nemmere. Udover at du kan bruge rollatoren som støtte, så kan den ligeledes fungere som en stol samt til at transportere ting i og udenfor hjemmet.

I nedenstående artikel kommer vi ind på de forskellige typer rollatorer, som findes på markedet, samt hvad du bør være opmærksom på. Hvilken typen rollator, du skal vælge, afhænger helt og holdent af dit behov, og hvor den skal bruges. Læs mere i guiden herunder.

Indendørs eller udendørs rollator

Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om rollatoren skal bruges indendørs eller udendørs. Sagen er den, at der er forskel i designet på de to typer rollatorer.

  • Indendørs rollator
    • Lidt mere spinkelt design
    • Mindre hjul så du nemmere kan dreje skarpt
    • Udstyret med en bakke til kopper, telefon, briller osv.
  • Udendørs rollator
    • Store gummihjul eller lufthjul
    • Udstyret med kraftige bremser
    • Oftest med et sæde i stedet for en bakke, så du kan hvile dig på den

Rollator i letvægt

Når du har gjort op med dig selv, hvor den skal bruges, skal du tænke over, hvor meget du vil bruge på det. Prisen på en rollator afhænger, som med så meget andet, af kvaliteten. Det vil sige, at en rollator i letvægt, er dyrere end en af de tunge.

En letvægtsrollator er typisk lavet af enten aluminium eller kulfiber, hvor de lidt tungere er lavet af jern. Fordelen ved en af de smarte rollatorer i letvægt er naturligvis, at de er nemmere løfte ind i bilen eller over et dørtrin.

Prisen på en billig rollator ligger fra cirka 500 kr. og 5.000 kr., og det kommer igen an på kvalitet, samt hvor meget udstyr du tilkøber.

Hvad enten du vælger en dyr eller en billig rollator, så vil de næsten altid være sammenklappelige. Kig for en sikkerheds skyld om den pågældende rollator er sammenklappelig, for det bør den være, så den kan gemmes nemmere af vejen.

Rollatorer er uden tvivl en af de mest populære typer hjælpemidler til ældre ifølge Hjælpemiddelcentralen.dk. Der findes cirka 60.000 forskellige typer hjælpemidler til ældre og handicappede, som alle har til formål at gøre hverdagen lettere.