Fodboldvold og erstatning

people wearing masks

Nu er vi mange fodboldfans, der er i sorg over, hvad der skete i Athen for nogle dage siden. Det er forfærdeligt at være vidne til. Ikke at vi var til stede fysisk. Men at høre i nyhederne, at et ungt menneske er omkommet efter knivstik, fordi der udbrød voldsomheder imellem to fodboldholds fans, er altså noget, vi skal skamme os over. Den konkrete sag er meget kompliceret. Og her vil jeg gerne have nogle svar fra dygtige erstatningsadvokater med erfaring i internationale sager. – I det mindste inden for EU.

Hooligans

Sagen er den, at en græsk ung mand blev stukket ihjel af kroatiske hooligans. Og da han er voldsoffer, så har hans familie krav på offererstatning. Det er jo sådan, sådan som det også er i Danmark, at efterladte efter et offer for vold, har krav på erstatning. Men i dette tilfælde, hvor der har været både grækere og kroatere involveret i de voldelige episoder, hvem skal så betale erstatningen til de stakkels forældre til den unge mand? Skal de mange kroatere, som der vil blive rejst en strafferetssag imod nu? Skal den kroatiske stat? Eller hvem og hvordan?

En rigtig grim sag

Lige nu er situationen vist nok den, at rigtigt mange mennesker – kroatere og grækere er blevet anholdt og skal i forhør. Inden det er sket, vil der gå ret lang tid. De græske og kroatiske myndigheder samarbejder naturligvis om sagen. Men hvad med offerets efterladte? Skal de bare sidde der i sorg og modtage kondolence fra både den græske og kroatiske indenrigsminister? Og hvem skal de henvende sig til? Naturligvis vil der være mange græske erstatningsadvokater, som vil hjælpe dem i den kommende strafferetssag. Men – hold kæft – det bliver et langt og meget sejt træk, de skal igennem.

Hvordan er den slags sager i Danmark

Hvordan ville man håndtere sådan en sag i Danmark? Måske er vi lidt bedre til at kontrollere hooligans i Danmark. Jeg ved det ikke. Men jeg kan sagtens forestille mig, at lignende voldelige episoder kan opstå. Og hvordan ville et dansk advokatfirma håndtere sagen, hvis han er beskikket som forsvarer for en dansk hooligan? Det kunne jo godt tænkes, at et kroatisk menneske bliver stukket ned på dansk jord. Hvad så? Ok, vi ved godt, at vi skal overholde lovene i et land, som vi besøger. Det tager ikke mange hjerneceller at forstå det. Men nogen hooligans vil bare slås og skræmme. Skal en hooligan fra et andet land end Danmark, som begår så alvorlig en handling, anklages og straffes efter dansk lovgivning?

Eller er der noget om at kriminelle voldspersoner skal udvises til deres hjemland, så de kan komme i retten og blive straffet dér? Og hvad sker der så med offererstatningen til de efterladte? Skal de også til at deltage i en retssag, der kører langt væk fra deres hjem – og på et totalt fremmed sprog? Ja, jeg spørger naturligvis, fordi min viden på dette felt er helt utilstrækkelig.

Indtil jeg får svar, så skal jeg ikke længer overvære en fodboldkamp imellem to forskellige lande. Det er en skam. Og jeg skammer mig over, at fodboldfans kan udvikle sig til kriminelle hooligans – uanset hvor de kommer fra.